Advarsel mod Expo Guide / Fair Guide
Expo Guide skulle være et online-produkt, som
Commercial Online Manuals 5 de RL de CV i Mexico udsender skemaer om til
udstillende virksomheder over hele Europa. Det skema, man bruger, minder om dem,
der anvendes af messearrangører til gratis registrering af firmanavn etc.
Afsenderen giver indtryk af at samarbejde med messearrangøren og beder
udstilleren om at opdatere sine oplysninger, så disse kan gengives korrekt i
Expo Guide. De udstillere, som returnerer de udfyldte skemaer, bliver bundet af
en kontrakt, som derefter gælder i tre år, og som koster udstillerne 1.181 Euro
per år. - At opdatere de ønskede oplysninger bliver en bekostelig affære.
Commercial Online Manuals 5 de RL de CV er berygtet og efterfølger det østrigske
Construct Data Verlag (CDV), som har tilbudt udstillere at deltage i kataloget
Fair Guide med de samme metoder. Som med "Fair Guide" tager Odense Congress
Center på det kraftigste afstand fra Expo Guide og dennes metoder ligesom vi
aldrig har udleveret kundedata til Expo Guide. Fortsat - advarsel mod
Fair Guide Vore udstillere bliver desværre jævnligt generet af
henvendelser fra "Fair Guide", Construction Data Verlag AG, i Østrig, der
tilbyder optagelse og/eller annoncering i deres messeguide (www.fair-guide.com)
på Internettet til vore udstillere. Tilbuddene er altid udformet sådan, at man
kan få det indtryk, at Odense Congress Center samarbejder med det pågældende
firma, hvilket vi på det kraftigste tager afstand fra. Det skal ligeledes
oplyses at Odense Congress Center aldrig har udleveret kundedata til "Fair
Guide". Metoden er at man lokkes til at ændre en fejl i adresse og/eller
firmanavn og på den måde får sat sin underskrift. Vær opmærksom på; at man, med
en underskrift på en kontrakt fra Fair Guide, binder sig til at betale 1171
Euro/godt 26.000 kr. for optagelse på deres Internetportal de næste tre år -
hvilket absolut ikke er pengene værd.








|